Denne oversigt fungerer som en guide til dig, når du skal orientere dig efter den hjælp, støtte eller vejledning du kunne have brug for.
Guiden er inddelt i emner som sundhed, økonomi, bolig mv. Under hvert emne kan du orientere dig yderligere.
Guiden opdateres løbende, som der kommer nye tilbud til eller der sker andre ændringer.
Skulle du være i tvivl, eller kan du ikke finde det du søger, er du velkommen til at kontakte én af medarbejderne i indsatserne.
Her finder du links til sundhedsrelaterede tilbud. Nogle tilbud kræver henvisning fra egen læge. Der findes flere tilbud end vi har taget med her, så tag kontakt hvis du ønsker at vide mere.
Det kommunale Sundhedscenter i Skanderborg
Det kommunale Sundhedscenter i Skanderborg har en vifte af tilbud til dig, om rehabiliteringsforløb på hold og individuelle sundhedssamtaler.
De medarbejdere som du vil møde i Det kommunale Sundhedscenter, er fysioterapeuter, diætister og sygeplejersker.
Lær at tackle forløbene angst og depression:
Kurset er et selvhjælpskursus for dig, som er mellem 15 og 25 år og som har symptomer på angst og depression.
På holdet møder du andre unge, der står i den samme situation som dig. I deler erfaringer og bliver bedre til at forstå jeres symptomer.
Der er også forløb for unge over 25 år.
Rygestop:
Du kan få gratis rådgivning i Skanderborg Kommune, hvis du ønsker at stoppe med at ryge, dampe, bruge snus eller lignende.
Sundhedssamtaler:
Det kommunale Sundhedscenter tilbyder et forløb på op til seks sundhedssamtaler á 45 minutter med en sundhedsfaglig medarbejder som er fysioterapeut, diætist eller sygeplejerske.
Kontakt:
Vil du vide mere om individuelle og holdforløb og om du er i målgruppen, er du meget velkommen til at kontakte Det kommunale Sundhedscenter på tlf. 2179 1987
Telefontid: mandag - torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-12
Unge mellem 18 og 24 år kan få gratis (vederlagsfri) psykologbehandling ved let til moderat angst og depression. Det kræver altid en henvisning fra egen læge.
Ungerådgivningen:
Ungerådgivningen er en del af Skanderborg Rusmiddelcenter. De har egne lokaler og egen indgang på Adelgade 87, 1. sal centralt i Skanderborg.
De er tre behandlere i Ungerådgivningen, som er efteruddannede og har mange års erfaring med at hjælpe unge, der har udfordringer med bl.a. rusmidler.
Kontakt:
Du er altid velkommen til at ringe til én af dem og få en snak. Alle tilbud i Ungerådgivningen er gratis. Hvis du ønsker at skjule dit telefonnummer, når du ringer, så tast #31# før nummeret til en af os.
Johanne, rusmiddelbehandler
23326669
Martin, rusmiddelbehandler
20598466
Marie, rusmiddelbehandler
20598446
Læs mere om ungerådgivningen her
BRUS:
BRUS tilbyder gratis samtaler til alle børn og unge op til 24 år, der lever i familier, hvor der er problemer med alkohol, hash eller andre stoffer – hos forældre, søskende eller andre nære familiemedlemmer.
BRUS er også til dig, der nu er ung eller voksen og har oplevet, at rusmidler fyldte derhjemme, da du var yngre. Er du 25 år eller derover, kan vi også hjælpe dig med at finde det rette tilbud til dig.
Kontakt:
Helena (BRUS)
24765857
De nære behandlingstilbud er en oversigt over de tilbud, som ikke kræver henvisning fra egen læge. Du kan vælge tilbud indenfor ”Psykiatri og sårbarhed” samt ”Akutteams”. På siden vælges kommune, herefter fremgår tilbuddene der er tilgængelige.
Du finder de nære behandlingstilbud her
Installer som app!
På siden, kan du også vælge at installere ”De nære behandlingstilbud” som en app. Der er link og QR-kode på siden.
Socialkompas er en digital platform, som samler sociale tilbud til gavn for borgere, civilsamfund og kommuner. Portalen samler tilbud og synliggør dem, så du som borgere har adgang til relevante tilbud, som kan hjælpe dig. Portalen gør det lettere for dig at finde det rette tilbud til din aktuelle livssituation, og få et samlet overblik over tilbud som er tilgængelige i din kommune.
Du kan b.la. finde tilbud med følgende emner: Børne- og ungeliv, ensomhed og fællesskaber, kønsidentitet og seksuel orientering, livskrise, mental sundhed, misbrug og afhængighed, psykisk sårbarhed og meget mere.
Mindhleper er et stort site for unge om mental sundhed.
På Mindhelper kan unge få viden og råd om alt fra søvn og ensomhed til depression og angst.
Målet med Mindhelper er at hjælpe unge tidligt, inden problemer vokser dem over hovedet.
Målsætninger for Mindhelper er at:
• bidrage til at forebygge trivselsproblemer.
• understøtte tidlig opsporing af trivselsproblemer.
• hjælpe unge med at foretage relevante selvstøttende handlinger.
-er et stort site for unge om mental sundhed.
”Ro”-appen – en del af Mindhelper.dk
Ro-appen er udviklet af teamet bag Mindhelper.dk, der er et digitalt univers for unge om mental sundhed. Appen er gratis og kan hentes både til iPhone og Android
Føler du dig nogle gange urolig, presset eller stresset?
Så hør her: Vi har lavet en app til dig. Den hedder “Ro”.
I Ro-appen får du:
• videoer med unge, der fortæller om, hvad der presser dem
• simple åndedrætsøvelser til at berolige dig selv
• viden om bekymringer, stress og selvomsorg og meget meget mere …
Vi har her samlet et overblik over de tilbud der tilbyder fællesskaber til unge, samt har fokus på at skabe en aktiv fritid. Husk du altid kan spørge en medarbejder fra indsatserne, hvis du har yderligere spørgsmål.
Selvhjælp Skanderborg opretter grupper for mennesker der mødes omkring et bestemt emne eller aktivitet. Det kan fx være grupper for unge med angst og depression, manglende selvværd, ADHD, sorg/tab, pårørende til syge m.m.
En selvhjælpsgruppe består af en gruppe mennesker:
- der mødes om et bestemt emne eller aktivitet
- der skaber netværk med ligesindede
- der ved fælles hjælp ændrer på din situation
- der skaber en positiv forandring af din tilværelse
Læs mere om Selvhjælp Skanderborg
Madklub for unge mellem 18-29 år
Selvhjælp Skanderborg har også en madklub for unge mellem 18-29 år. De mødes hver anden onsdag fra kl. 17-20.
Er du ung mellem 18 og 29 år? Har du lyst til at få gang i kroppen og sved på panden? Alle er velkomne uanset fysik eller andre udfordringer.
Vi træner sammen hver onsdag fra kl. 16-17. Vi mødes ved Højvangens Torv 14 i Skanderborg.
Vil du tilmelde dig eller høre mere, så send en sms eller ring til instruktør Mette på 2163 9177
Fritidspas er et tilbud til børn og unge op til 24 år. Ordningen omfatter:
- Vejledning om fritidsaktiviteter
- Økonomisk støtte i form af betaling af kontingent (ikke fx fitnesscenter - kun forening)
- Evt. tilskud til nødvendigt personligt udstyr og relaterede udgifter
Fritidspas bevilges for ét år ad gangen – og til én aktivitet ad gangen.
På Boblberg kan mennesker fra hele Skanderborg Kommune finde og skabe nye fællesskaber på baggrund af interesser og oplevelser.
Boblberg er en digital platform for fællesskaber, hvor du kan dele dine interesser, og måske endda få lyst til at opsøge andres. Det er et uformelt forum, hvor det ikke handler om at være perfekt. På Boblberg har du en unik mulighed for at finde andre, der står i samme situation som dig og leder efter det samme.
Boblberg er for alle, det er uforpligtende at bruge, og det er helt gratis.
Se video om, hvad Boblberg er, og hvordan det fungerer.
Du finder videoen her
Skanderborg Kommune ejer ikke platformen Boblberg. Som bruger bør man sætte sig ind i betingelserne for at bruge platformen, inden man benytter sig af den.
HUSRUM Skanderborg er for dig, som er ung i alderen 16-30 år, og som føler dig ensom og savner positive, rummelige fællesskaber at indgå i.
Vores mål er, at ingen unge skal føle sig ensomme, og vi arbejder for at give dig gode sociale oplevelser og nye venskaber.
HUSRUM har været fundamentet for mange gode venskaber og vi glæder os til at byde dig velkommen!
Har du behov for større overblik over din økonomi, findes der her forskellige tilbud, der kan hjælpe dig i den rigtige retning.
Ungøkonomi.dk – gratis gældsrådgivning
Hjælp til unge til at få et overblik over deres økonomiske situation. Tilbuddet er gratis og online. Unge kan få råd af frivillige rådgivere der arbejder med økonomi til dagligt, som eksempelvis bankrådgivere, socialrådgivere, advokater, jurister eller lignende.
KFUM- socialt arbejde
Gratis gælds- og økonomisk rådgivning
Vores rådgivninger har siden 2009 hjulpet mennesker i udsatte livssituationer med at få styr på deres privatøkonomi. Vi har en bred viden og erfaring og tilbyder hjælp inden for:
- Budgetplanlægning
- Hjælp til skat (forskudsopgørelse, årsopgørelse, mv.)
- Mulighed for gældssanering
- Boligydelser og boligstøtte
- Uddannelseshjælp og SU
- Søgning af enkeltydelser til bl.a. medicin, tandbehandling og flytteudgifter
- Forbrugslån, kviklån og SMS-lån
- Kontakt til, og evt. forhandling med, kreditorer
Vi yder IKKE økonomisk støtte, men hjælper gerne mennesker med at finde og forstå regler omkring fx kontanthjælp og uddannelseshjælp, og hjælper eventuelt også med at søge denne hjælp.
SKANDERBORG / DYREHAVEN
FLOK
Dyrehaven 10E, 1., 8660 Skanderborg
- Tidsbestilling på 6090 0725
- Rådgivning tirsdag kl. 10-12 i lige uger
SKANDERBORG / HØJVANGEN
Børnehuset i Højvangen
NFS Grundtvigs Vej 46, 8660 Skanderborg
- Tidsbestilling på 6090 0725
- Rådgivning tirsdag kl. 16-18 ulige uger
Skal du flytte i egen bolig, kan du leje privat, gennem et boligselskab, eller en almen boligforening. Du skal være opmærksom på, at der kan være forskel i vilkårene for dit lejemål.
Boligportal.dk
Skanderborg Boligbyg har alle sine boliger til leje via boligportal.dk
Når man skriver sig op, kan man vælge den billige løsning for et døgn til 29 kr. Man skal skrive sine kontaktoplysninger, mail og telefon, og kommunikationen kan herfra foregå uden om boligportalen, og direkte med Skanderborg Boligbyg. (Så man behøves ikke at betale det dyre abonnement).
Skanderborg Boligbyg telefon: 8651 0811
Skanderborg Andelsboligforening
Skanderborg Andelsboligforening - Forside (sab-net.dk)
Midtjysk Boligselskab
Velkommen til Midtjysk Boligselskab
Aarhusbolig.dk
(AARHUSbolig omfatter alle boligorganisationer i Aarhus. Du behøver derfor kun et medlemskab i AARHUSBolig, for at kunne søge alle organisationernes boliger. 12 boligselskaber er tilknyttet og har b.la. boliger i Galten, Hørning og Ry, Aarhus og omegn).
Boligstøtte
Du kan ansøge om boligstøtte på Borger.dk.
Indskudslån
Skal du søge lån til indskud til en bolig i en almen boligforening, skal dette søges som beboerindskudslån ved Borgerservice
Skal du søge til en bolig ved en privat udlejer eller et boligselskab, skal du søge dette som enkeltydelse på Skanderborg Kommunes hjemmeside
Her finder du forskellige muligheder, når du søger vejledning om uddannelse eller vejen videre til job. Du finder også information vedr. støttemuligheder.
Uddannelsesvejledningen i Skanderborg kommune er forankret i Den Kommunale Ungeindsats (KUI). Vi vejleder unge fra 7. klasse til de fylder 30 år.
Har du brug for vejledning efter grundskolen står vi klar til at hjælpe dig videre med valg af uddannelse og erhverv.
UU kan hjælpe dig hvis du f.eks.:
- Er uafklaret om hvilken uddannelse du kan - og vil tage
- Ikke er i gang med en uddannelse eller i job
- Har brug for hjælp til at finde en læreplads eller et job
- Overvejer at skifte eller måske er på vej til at droppe ud af din uddannelse
- Har brug for ansøgningsskemaer og information om ansøgningsfrister, SU mm.
Læs mere om uddannelsesvejledning her
Du kan kontakte Den Kommunale Ungeindsats i Skanderborg Kommune, som kan hjælpe dig med at etablerer kontakt til en uddannelsesvejleder. Telefon: 8794 7601. Mail: kui@ skanderborg.dk
Har du brug for vejledning omkring støttemuligheder i Skanderborg Kommune, hjælp til at søge job, eller ønsker du at søge uddannelseshjælp, kan du henvende dig i visitationen for unge på Danmarksvej 31. Her vil du kunne møde en socialrådgiver og/eller en uddannelsesvejleder til en snak om din livssituation.
Adresse: Danmarksvej 31, 8660 Skanderborg. Du kan møde os i åbningstiden som er:
Mandag - onsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00
Har du spørgsmål til visitationen, kan du ringe til visitationen for unge i åbningstiden på tlf. nr. 23 43 76 79
Har du brug for hjælp til at søge job eller elevplads? Så kom i Jobcaféen!
Her kan du få:
• Hjælp til at skrive ansøgning og CV
• Feedback på din ansøgning
• Råd og vejledning til at søge job
• Mulighed for at møde andre unge, der også er jobsøgende
Du finder os på Asylgade 18B, 8660 Skanderborg - torsdage fra kl. 13.00-15.00.
Tag gerne din egen computer med, eller lån en af os.
Vikarbureauer kan hjælpe med at rekruttere folk i arbejde og samtidig hjælpe virksomheder med at få kvalificeret arbejdskraft. Det kan både være kortere og længerevarende vikariater, og det kan også blive til fast arbejde. Flere virksomheder ansætter folk via vikariater. B.la. igennem Try & Hire forløb, hvor de afprøver nye medarbejder via et vikariat, inden de fastansætter.
Lokale vikarbureauer i Skanderborg Kommune
JKS – (har også afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Horsens)
Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau | JKS
Personalekontoret
Hvis man har et truckcertifikat står man endnu bedre stillet til at få et arbejde via et vikariat. Hvis man IKKE er på uddannelseshjælp, kan man få det for ca.1500 kr. og kan tages på syv hverdage. Det kan b.la. taget på Aarhus Tech AMU-kurser og DEKRA i Brabrand.